Klaplågen i robinie fra Poda er en solid låge, der er ideel som selvlukkende led i et hegn omkring naturplejearealer og andre steder, hvor lågen gerne må falde naturligt ind i landskabet.
Lågen er udført i kraftige, afbarkede robinieplanker, og har et rustikt, men elegant udseende. Den passer perfekt ind i et hegn monteret på ubehandlede hegnsstolper af robinie.
Med tiden vil lågen patinere, så den får en sølvgrå farve. Dette er uden betydning for levetiden. Robinietræ er blandt de bedst egnede træsorter til udendørs brug. Lågen stiller derfor minimale krav til vedligehold.
Lågen er samlet med rustfri bolte og monteres med solide varmgalvaniserede hængsler.
Data på Podas klaplåge:
- Længde 120 cm
- Højde 100 cm
- Tykkelse 7 cm
- Vægt ca. 31 kg


