Soldrevet markpumpe 30W trykstyret

Soldrevet markpumpe 30W trykstyret

13.745,00 DKK

(inkl. moms)

Ingen bedømmelse

En soldrevet markpumpe leverer op til 1000 liter vand pr døgn til dyr i områder uden adgang til strøm og vandværksvand.


Varenummer: 7100
stk.

Du kan ikke gå til bestilling, da der er et produkt i din indkøbskurv som ikke er på lager. Gå til indkøbskurv

Vand i fjerntliggende områder
Den soldrevede markpumpe yder op til 1.000 liter pr. døgn, og med den mængde kan du f.eks. forsyne 10 malkekøer, 20 store heste, 20 stykker kødkvæg eller 100 får med tilstrækkeligt vand i sommerhalvåret. Den soldrevede markpumpe er derfor ideel som vandforsyning til mindre husdyrhold i områder, hvor der ikke er adgang til vandværksvand eller 220V.

Virkemåde
Den soldrevede markpumpe består i hovedtræk af en solcelle, et genopladeligt batteri og en energieffektiv vandpumpe. Pumpen henter vandet – som regel overfladevand fra en å eller sø – og leverer det under tryk til forbrugsstedet. Det smarte ved at sætte overfladevand under tryk er at du kan styre det, dvs. flytte, dosere og evt. lagre vandet. Herved kan du bestemme drikkestedet og dermed undgå at brinkerne bliver trådt ned og ødelagt. Med den soldrevede markpumpe kan du også forsyne flere drikketrug samtidigt, hvilket er en stor fordel ved foldopdelinger og stribeafgræsninger.

Levering efter behov
Med den soldrevede markpumpe følger en avanceret ventil til montering under vandoverfladen i drikketruget. Ventilen er forsynet med en flyder, der åbner ventilen, når dyrene drikker af karret. Når ventilen åbner starter pumpen. Når karret er fyldt, lukker flyderen for ventilen og pumpen slukker. Fordelene ved en undervandsventil er at dyrene ikke generes af uro på vandspejlet og at ventilen er beskyttet mod skader fra dyrene.

Installation og vedligehold
Det er let at montere den soldrevede markpumpe, det kræver kun nogle få almindelige værktøjer. Derudover er vedligehold af pumpen let at gennemføre. Bortset fra solcellen er alle dele placeret i det galvaniserede, låsbare stålskab, der yder beskyttelse mod vejrliget samt skader fra dyr.

Specifikationer

  • Selvansugende op til 2,7m
  • Max tryk 50 PSI / 30m vandsøjle
  • Vejledende flow 10l/min (v/ 20 PSI)
  • Kapacitet op til 1.000 l/dag (se diagram i produktblad)
  • Pumpen bør vedligeholdes for hver 500 timers drift (ca. 1 gang årligt)


Indeholdt i prisen
Solpanel m/ regulator, batteri, pumpe, filter, 38 meter slanger samt sikringsskab.


Download produktblad

 

 

Send en besked og få svar fra dit lokale Poda center


 

© Poda A/S 2023