Gallagher Remote Control er en avanceret fjernkontrol, der kan tænde og slukke for dit elektriske hegn og oplyse hegnsstatus. Hvis dit el-hegn er zoneopdelt, kan du få oplyst zonespecifik status. Derudover kan fjernkontrollen anvendes til lokalisering af fejl på hegnslinien.
Fjernkontrollen kommunikerer med spændingsgiveren via hegnstråden, og derfor kan du tænde og slukke for strømmen uanset hvor langs hegnet du befinder dig.
Fjernkontrollen fungerer sammen med Gallaghers i-serie og den kan programmeres til at betjene op til 9 spændingsgivere / el-hegn.


