Solidt og raffineret lægtehegn til dine heste
Colorado er et raffineret lægtehegn i imprægneret fyrretræ, hvor lægterne er indfældet i pælene. Dermed er hegnet lige flot fra begge sider, og designet er også en sikkerhedsmæssig fordel, da der ikke er nogen fremspringende pæle.
Colorado-lægterne er fremstillet i dimensionen 5x10cm og er afrundede i top og bund. Flotte at se på - og behagelige og sikre at røre ved.
De runde pæle har en diameter på 12 cm og er forsynet med nøjagtige udfræsninger til lægterne. Poda yder 20 års garanti på pælene, der er imprægneret i bedste klasse til jordkontakt.
Brun- eller grønimprægneret
Colorado-hegnet kan både leveres i den kendte grønlige imprægneringsfarve og, som noget nyt, brunimprægneret mod et mindre tillæg.
Bemærk at der er tale om en indfarvet imprægnering. Hegnet vil med tiden få en naturlig, grå patinering, ligesom alt ubehandlet, udendørs træ. Man kan i stedet vælge at vedligeholde hegnet med f.eks. træbeskyttelse.


